torsdag den 29. juli 2010

Soveværelse ikke helt men næsten.....

Ombygningen af vores hjem er fortsat et stort kaos!!! men nu begynder den nye overetage at tage form.

Planen er i hvert fald for nu at det er her vi skal have vores kontor, garderobe og soveværelse...

I den ende hvor der er soveværelse hænger tapetet perroquet fra Nina Campbell

i denne creme udgave, som jeg synes passer fint sammen med vores hvide gulve og hang til lys, lyse farver og min trang til altid at lave noget om. Det er trods alt nemmere i et lyst rum, så fornuften vandt og stemte for den creme udgave selv om jeg faktisk rigtig godt kan lide den lyseblå som jeg først blev inspireret af da jeg faldt over nedenstående billede....


Fin detalje med rammerne omkring noget af papegøjerne og de lyse farver og den nedtonede udtryk fungerer rigtig godt synes jeg











Her er hvad vi er endt med........





Efter opsætning, så mangler der bare lister, kanter osv og selvfølgelig indretningen.









Det der med at pynte tapet så jeg for nogle år siden for første gang i Stella McCartney's butik i London og jeg synes det var en helt fantastisk idé, så har bare ventet på en mulighed for at gøre det i mit eget hjem




De fleste vil sikkert afholde sig fra at hænge ting op på tapet, fordi det jo ødelægger det, men det er jo nemt at løse, for alt hvad jeg har sat op er sat op med "elefantsnot" som det så elegant hedder her i huset og så kan det jo nemt pilles ned og flyttes rundt efter humør og årstid


 

Vi har smidt vores gamle seng ud og disse dage bruges på at finde en ny der kan passe ind.....

På tapetet har jeg opsat en gammel IKEA ramme jeg har haft liggende i 1000 år. Jeg har taget glasset ud og bare sat lidt "elefantsnot" på bagsiden. Derudover havde jeg et par gamle franske og engelske postkort fundet på loppemarkeder gennem årene som jeg har sat op



Bemærk de ekstra grønne blade der er sat op, dem fandt jeg ved juletid i Notre Dame og jeg synes de gør sig rigtig godt her på tapetet sammen med guldsommerfuglen fra samme sted (se billederne ovenfor - det til venstre)

Jeg har set et par søde glasmontre fra Lisbeth Dahl, som vil være perfekte til sengeborde her i hvide, men findes også i grønne som jeg tror jeg vil vælge








Ingen kommentarer:

Send en kommentar