lørdag den 31. juli 2010

Så er sengen oppe!

Så kom sengen hjem i går og vi kunne få den første nats søvn i den :-) skøn følelse!!


Den kære kæreste kastede sig også straks ud i at bygge en lille reol op af den ene væg - så jeg kan få plads til alle mine boligblade og boligbøger som jeg altid ligger og læser i sengen :-)



Så skal den bare males og den sidste stribe tapet sættes op og så mangler jeg bare at finde de sengeborde der skal til.....



Der er i øvrigt ikke plads til at have en loftslampe heroppe - det er jo et gammelt loft så ståhøjden er herefter, men det skal jo ikke forhindre én i at hænge lysekroner op :-)
Fandt denne i yndlingsbutikken Akimbo og den passer lige ind....... 

Projekt spisebord og stole

 Planen med spisestuen er

1 at få lidt mere plads til gæster
2 at få noget mere luft i rummet

Både 1 og 2 betyder at vores store runde udtræksspisebord må lade livet. I stedet vil vi gå efter noget langt og smalt der kan fungere både når vi er få og mange.

Det nye tapet fra Anna French er så flot og skifter farve alt efter tidspunkt på dagen og mengden af sollys og om aftenen med stearinlys tændt er det SÅ smukt.
Men altså vi er alle enige herhjemme om at indretningen til tapetet skal være mere rustik, mere moderne og mindre pompøs.

Med hensyn til bord har jeg længe ledt efter et gammelt langbord - uden held! de passer aldrig til de mål vi vil have så derfor har vi nu fundet et sted i jylland der drejer bordben og så bliver de sammen med en træbordplade i ønskede mål sat sammen og malet og patineret herhjemme i stedet - så kan vi få det lige som vi vil have det! :-)

Det er lidt det her look vi går efter, bare smallere og længere :-)

















Når det kommer til spisebordsstolene har jeg også længe været i tvivl!
Jeg har haft svært ved at vælge mellem at finde gamle svenske og franske stole i forskellige pastelfarver, tolix stole, Phillippe Starcks Marie stol, Charles og Eames eller måske noget Arne Jacobsen

      




























Men valget er altså faldet på Myren! vi har i forvejen 2 og den næste tid kan vi så bruge på at søge nettet tyndt efter et par gode "håndværkertilbud" så vi kan få samlet os nogle stykker. Planen er så at sætte dem i stand med ny lak - gerne hen af de nye farver der netop er kommet fra Fritz Hansen - lidt mere støvede så de passer til tapetet kunne være fedt!















Har netop fundet dette skab der kan hænge på væggen som jeg tror er helt perfekt.....kan godt lide at det er lidt anderledes i stilen end de typiske....så mon ikke det ender med at flytte ind? :-)