mandag den 6. august 2012

Swarovski Hårelastik






Så er der lavet nyt hårpynt til skøjteprinsessens nye korte program til Dance Macabre. Dragten bliver sort med guld og sølv og så skal hårpynten jo passe til. 

Her er hvad jeg brugte

Swarovski i størrelserne ss12,14,16,20 og 34 og i farverne Jet Hematite, Jet, Black Diamond, Silver Night, Golden Shadow

De farver jeg første havde valgt; Jet hematite i mange størrelser samt de andre i ss16

Undervejs besluttede jeg mig for at der manglede noget til at lyse op så tilføjede crystal i ss14 og ss16



Her er hvad du skal bruge hvis du vil gøre mig kunsten efter - du kan få inspiration til stenfarver, udstyr med mere på min hjemmeside www.sparklecompany.dk
Limen er alm lim til påsætning af swarovski og andre Rhinstene der tørrer klart op, sørg for at overfalden du skal lime på er en smule porøs - her har jeg slebet lidt med sandpapir - hvis din overflade er helt glat f.eks en mobiltelefon så brug en epoxylim og pas på med sten i store størrelser!
En god vinklet pincet til at tage sten op med og ligeledes en 2jewel picker" af en art - jeg bruger disse blyanter der kan spidses igen og igen så jeg ikke skal slås med bivoks der er smurt ind i lim hele tiden - jeg spidser bare....
En hårelastik med ønsket overflade og facon - OBS husk på at uanset hvor tæt du sætter stenene vil man kunne se pladen under så vælg en farve der passer til du skal lave eller mal den inden du går igang...

Det færdige resultat
I alt ca 155 stk Swarovskisten i forskellige farver og størrelser - mit bedste tip til dig hvis du pynter med swarovski hvad enten det er tøj, telefoner, smykker, hårbøjler, dansekjoler, skøjtedragter osv er BLAND STØRRELSERNE - mange gange har man en tendens til at sidde tæt på det man nu pynter og synes at det skal se pænt og ens ud men faktum er at "bling" effekten og udtrykket af dekorationen virker meget stærkere hvis man blander størrelserne som jeg har gjort her.


I håret på skøjteprinsessen

   
i dagslys








torsdag den 2. august 2012

Cirkus Fødselsdag Trin 2


Yep jeg ved det er meget længe siden den fødselsdag blev holdt - helt præcist d. 28 april, men som altid er forsommer præget af rejseaktivitet med skøjteløb og eksamener så bloggen har måtte vente...

men here goes - en lille billedserie fra en rigtig rigtig dejlig dag fyldt med glade børn og uhmmm lækre kager....

Forud for Fødselsdagen havde jeg lavet en del papirting i photoshop samt fundet nogle godbidder på etsy

blandt andet disse fine små cirkus-tags som jeg brugte til at hænge rundt omkring



Og denne skønne cirkus-flagranke som jeg hængte op i "cirkusteltet"



Jeg havde selvfølgelig håbet på en helt fantastisk forårsdag men nææææææ nej det skulle selvfølgelig regne og blæse så "Velkommen ind - skiltet" blev lamineret og så kunne regnen bare komme an!

Kom indenfor
Pølsehorn 
    
Gammelt sylteglas med karameller til "gæt hvor mange - leg "
Cupcakes med cirkusflag i filt

Alle børn var inviteret til at komme klædt ud som noget fra et cirkus og det var helt overvældende så kreative de her små Rudolf Steiner børn havde været - det regnede i starten af dagen men heldigvis ikke noget et par havepavilloner ikke kunne klare og de hyggede sig gevaldigt og optrådte i stor stil i manegen (en ring af gamle mursten) for hinanden 


Jeg er ikke personligt så vild med fødselsdage indenfor hvor ungerne ikke rør sig - med den mængde sukker der ofte indtages skal der altså forbrændes noget krudt - så jeg havde købt lidt ind i "Tiger" af cirkus legetøj og hev ellers alt vores træningsudstyr frem, balancebolde, kettlebels på 2-6 kg, tennisbolde, vægtbolde og meget mere frem og de elskede det
Stærke Børn

Der gik selvfølgelig heller ikke længe før fra Ally var til salg billigt for et par godbidder og optrådte som rigtig cirkus-hund







Der var selvfølgelig også masser af godt til maven

Cirkus chokolade kage med figurer lavet af min veninde Anja

klovnenæser - små boller med glasur og smarties

Klovnekager - popcakes pyntet med smarties, snørrebånd og farvet glasur på tube




Ballondyr

skæg med skæg


pap-sugerør påsat smil, skæg og munde af diverse salgs - nemt, billigt og sjovt!

Trampolin er ALTID sjovt

Gamle zinkspande gjorde det ud for manegedekoration

Magi!

Grinende børn - god dag!